I weekenden 24-25. oktober blev årets DM for klubhold afviklet i Slagelse.

Som repræsentanter for Distrikt Østjylland blev sendt et hold fra Aarhus BK bestående af 2 brødrepar: Niels og Mads Krøjgaard samt Emil og Peter Jepsen.

Efter i alt 132 spil kunne de fire spillere række armene i vejret som danmarksmestre.

 

Man kan læse om turneringen på DBf’s hjemmeside.

 

Titlen medfører at Distrikt Østjylland i 2027 kan sende to hold til DM, som dog ikke må komme fra samme klub.

Hvis man i den forbindelse ønsker at melde sig ind i og stille op for en anden klub end hvor man er medlem i dag, skal man være meldt ind i den nye klub senest 31. december 2026.