Information om turneringer

Generelle regler for distriktsturneringer

Der er fri tilmelding til alle turneringer. I tilfælde af overvældende mange tilmeldinger til en given turnering kan der evt. afholdes B-finaler. Vindere af finalerne i mix -, åben-, dame- og seniorpar samt klubhold er distriktsmestre, som bliver hædret med medaljer. I disse turneringer spilles samtidig om et antal deltagerpladser i DM i Svendborg (par) samt klubhold i oktober. Distriktet betaler halvdelen af indskuddet for de kvalificerede DM-deltagere i par.

Tilmeldingsfrister

Det gælder generelt for turneringerne at tilmeldingsfristen er ca. 1½ uge inden turnering kl. 23.59.

Betaling

Betaling for deltagelse i distriktets turneringer sker parvis forud til reg. 7616 konto 2022834. DER KAN IKKE BETALES FOR DELTAGELSE PÅ SPILLESTEDET.

Turneringsgebyret for parturneringer er pt. kr. 300 pr. par (juniorer halv pris). Ved indbetaling skal opgives makker/holdets navn og den turnering, indbetalingen vedrører, fx “Mixed par – Birgitte Engelbrechtsen”. Ens eget navn fremkommer automatisk, men må også gerne anføres, hvis der er plads. Der vil normalt blive sendt en reminder ud vedr. betaling ved tilmeldingsfristens udløb.

Forplejning

Frokost og anden forplejning betales enten til distriktet eller direkte til spillestedet. Spillestedet afgør om betaling sker forud (fx i forbindelse med tilmelding) eller kontant på spillestedet. Hvis betaling sker på spillestedet bedes man sørge for betaling så snart man ankommer. Hvis man ikke ønsker forplejning, skal dette angives i forbindelse med tilmeldingen.

Medbragt mad må ikke nydes i spillelokalerne efter aftale med spillestedet..